Du finder fantastiske cykelruter ved Nice, så det er bare med at benytte sig af det fantastiske terræn.
Området nord for Nice med Villa Romarine som udgangspunkt er et af de bedste cykelterræner i Europa. Mange professionelle bor og træner i området.
Det er et meget smukt og varieret terræn med mulighed både for relativt flade ruter, bakker med 100-400 højdemeter og bjerge med op til 1.000 højdemeter (hm).
Fra Villa Romarine er der gode cykelruter i alle retninger. Der er mange rolige og ubefærdet veje, og man kan også cykle langs den smukke og forfriskende Middelhavskyst.
Nogle varierede ruteforslag er vist herunder, og der er links til mange flere på Facebook facebook.com/VillaRomarineCycling.
Lettere cykelruter ved Nice
Øst – Mont Chauve, 70 km, 1200 hm
Dette bjergrige terræn benyttes ofte på den afsluttende etape af Paris-Nice.
Man cykler ned i Var-dalen og cykler stigningen op mod skønne Levens. Turen fortsætter rundt om Mont Chauve med mulighed for at bestige det 800 meter høje bjerg inden det stiger igen hjemad.
Link til rute: strava.com/routes/11961262
Vest – Col de Vence, 55 km, 1000 hm
Man cykler i 400 meter langs bjerget til Vence, hvor stigningen starter. Col de Vence bestiges fra syd – den klassiske vej. Den er ca. 7% i snit og o.k. hård men overskuelig. På toppen er der en helt unik udsigt fra Nice helt til Esterel-bjergene bag Cannes.
Nedkørslen er let og ikke stejl og man cykler langs kanten af en smuk kløft med stejle klippesider inden man når forbi de små fine landsbyer længere nede. Her er der helt roligt og stort set ingen trafik før man igen omkring Le Broc kommer retur til den smukke Var-dal. Der er i øvrigt en fin lille bar midt i det gamle centrum af Le Broc – der er kun 5-6 km hjem derfra, så det er et perfekt velfortjent stop.
Link til rute: strava.com/routes/11961302
Syd – Nice og Col d’Eze, 90 km, 1800 hm
Man cykler til St. Jeannet med de specielle klippeformationer og følger vejen til kysten, som følges igennem Nice og mod Monaco.
Col d’Eze bestiges som i cykelløbet Paris-Nice, og hjemad passerer man vinområdet Bellet inden sidste stigning op til Villa Romarine.
Link til rute: strava.com/routes/6835369
Sværere cykelruter ved Nice
Nordøst – Col de Turini, Froome’s favorit, 125 km, 3000 hm
Dette er en rigtig bjergrute, til når formen er god. Man cykler mod nord i den smukke og rolig Vesubie-dal med kløfter og floden, der suser ved siden af vejen og cyklen.
Col de Turini køres fra østsiden med over 1.000 hm på en 7 % stigning. Fra toppen går det tilbage mod syd, og inden byen Contes kommer man igennem et helt unikt øde, smukt og langstrakt prærie-agtigt landskab.
Der køres nogle afsluttende stigninger, hvor en kaffe og noget sukker kan anbefales i Aspremont inden den sidste nedkørsel og stigning tilbage til Villa Romarine.
Link til rute: strava.com/routes/909976
Sydøst – Col d’Eze og Peille landsby, 120 km, 2000 hm
Denne rute er lang og hård med en god kombination af cykling langs vandet og i det bjergrige terræn med de hyggelige byer – herunder historiske La Turbie og Peille.
Man cykler ned til Nice og op til Col d’Eze, hvorefter det flader ud i højden mod La Turbie og Peille.
På vej hjem går det op og ned i de smukke bakker bag Nice med en sidste 6 %-stigning fra Var-dalen op til Villa Romarine.
Link til rute: strava.com/routes/702601
Nordvest – Ascros og Toudon, 100 km, 1500 hm
Man cykler fra Villa Romarine langs bjergsiderne mod nord med få stigninger. Først efter halvvejen begynder de længere bakker fra Roquesteron, hvor en god frokost i øvrigt kan anbefales.
Det stiger 500 hm op mod Across, hvorefter man cykler i lang tid i 1.000 meters højde med en blændende udsigt.
Det går til sidst nedad forbi Bonson, byen på bjergskråningen og op til Villa Romarine på en lettere 3 %’s stigning.
Link til rute: strava.com/routes/1025126
Flere ruter og inspiration på Facebook og Strava
Du kan se flere spændende ruter og hente inspiration til cykling fra Villa Romarine på vores Facebookside om cykling.
Her finder du blandt andet link til Nice Ironman-ruten, som Villa Romarine ligger på.
Som gæst i Villa Romarine er du meget velkommen til at bruge facebooksiden til at:
- downloade/bruge forberedte ruter på Strava,
- oploade dine egne ruter eller
- dele gode råd, oplevelser og kommentarer mm.
Tips
Cykling i bjerge
Lidt video fra GCN om cykling opad
Top 10 Climbing Tips – Climb like a pro
Og lidt om cykling nedad
Top 10 Descending Tips – Cycling Technique
Lidt fra tur på Col de Turini
Lidt om Villa Romarine Cycling
Villa Romarine Cycling er lavet af Thomas Schelde Pedersen. Thomas var bosiddende i Nice sommeren 2012-2013 og har stort kendskab til cykling og ruterne i området.
I Danmark har Thomas været træner for Veloropa 2016-2019 og er pt. træningsansvarlig og vejkaptajn hos CK 2020.
Thomas er 3-4 gange om året selv i Villa Romarine for at cykle, og hans ruter og Instagram-billeder fra ruterne kan ses på hans Strava-profil.