Gæstebog for Villa Romarine

Vi har lejet huset ud i mange år, og vi er virkelig glade og stolte over de positive tilkendegivelser, vi har fået. Læs herunder, i vores gæstebog, om vores gæsters oplevelse af Villa Romarine.

Følg også med i vores blog om Villa Romarine, ferie ved Nice og aktiviteter.

Provence gæstebog af Villa Romarine.

Villa Romarines gæstebog, Provence Sydfrankrig.

To familier i marts-april

Tusind tak for et fantastisk ophold i dette skønne hus. Her er jo alt, hvad hjerte begærer, og vi har nydt det i fulde drag.

Hvor er det dejligt at komme til et hus, der rummer børn på denne måde, et stort tak for det.

Vi håber en dag at kunne vende tilbage til dette paradis!!

Seks venner i maj

Skønne Provence

Enfant terrible og kirkens disciple i kulturel balance.

Her bor du kære middelalder – i ældgamle huse og stolte borge
dør om dør med café-kultur og petanque på byens torve.

Og blikket, som aldrig kan få nok
set af dig og Vincent Van Gogh.

Født i poesiens verden
Levet i turistens færden

Ingen steder, du bedre kan have
end Cote d’Azur i din mave.

Tak på rejseholdets vegne

Familie på syv i juli

Kære Jette & Kurt

Tusind tak for en dejlig uge i et fantastisk hus.
Vi har nydt varmen, poolen, stilheden, shopping, restaurantbesøg og den udsøgte udsigt, som er så betagende.

Børnene har leget og hygget sig – løbet rundt med bare fødder, badetøj og brune kroppe hele ugen.
Den ældre generation har fået slappet af og er kommet helt ned i gear – gerne med et glas rosé eller to.

Vi synes, I har et skønt hus. Dejligt med køkken så godt udstyret. Også skønt med flere toiletter og mange værelser. Alt i alt bare dejligt. Vi må vist sige på snarligt gensyn.

Familie på fem i oktober

Kære Jette og Kurt

En dejlig uge er nu ved at være slut. Vi har virkelig nydt huset med gode faciliteter og en fantastisk beliggenhed.

Vi har været på en dejlig udflugt til Grande canyon du Verdon, som virkelig er et besøg værd. Naturen der er imponerende og byder på spændende vandreture. På vejen hjem stoppede vi og spiste en fantastisk middag på Auberge de Tourrettes i Tourrettes sur Loup – absolut et besøg værd.

Grasse med parfumerierne samt Cannes er også dejlige udflugtsmål.

Solen skinnede hele vejen, så vi har nydt terrassen og swimmingpoolen. Alt har fungeret perfekt, så vi har ikke kunnet have en bedre efterårsferie.

Vi kommer meget gerne igen.

To kunstinteresserede børnefamilier i september

Tak for en helt vidunderlig uge i dette fantastiske hus. Spørgsmålet er ikke, om vi skal derned igen, men hvornår. Villa Romarine danner simpelt hen den perfekte ramme for at opleve det idylliske Sydfrankrig, som vi allesammen holder så meget af.

Vi var to par med hver et barn: en på tre og en på seks måneder og en bedstefar, så vi havde mange forskellige behov, men fik dem opfyldt til fulde. Huset er så dejligt stort, at vi ikke forstyrrede hinanden, når vi havde brug for nattesøvn, og samtidig er der så mange dejlige fællesarealer, hvor vi nød tiden med mad på grillen, afslapning i stuen, hygge i haven, en drink i Hemingway-baren, sjov på boules-banen og ikke mindst en masse skønne timer i den vildt lækre pool med udsigt over Provence og Middelhavet. Det er også en kæmpe fordel, at feriehuset kun ligger 30 min. fra Nice Lufthavn, og der er gode indkøbsmuligheder i nærheden.

Vores familie er meget kunstinteresseret, så vi nød flere museer i løbet af ferien.
Vi besøgte det skønne Fondation Maeght i Saint Paul de Vence kun 30 min fra feriehuset. Her så vi værker af Miró, Giacometti og Chagall. Især er Mirós labyrint i haven et besøg værd. Saint Paul de Vence er en hyggelig, gammel kunstnerby, der emmer af kreativitet, og efter museet spiste vi på pladsen under platanen med boules-spillende folk omkring os.
Vi besøgte også Matisse-kapellet, som var en oplevelse værd. Der var dog delte meninger om det. Nogen syntes, det var mere interessant end Maeght; andre mente, det var kedeligt.
Sidst besøgte vi museet, der ligger i Carros. Går man hele vejen til toppen af byen til det, der hedder Château de Carros, støder man pludselig ind i det fineste museum med fri entré. Da vi var der, var der en udstilling med moderne, debatskabende kunst – bl.a. en stor amerikansk dollar-seddel med et billede af Mother Teresa.

Vi nåede ikke Antibes, de skønne markeder, Monaco, stranden i Cagnes-sur-Mer, vingårdene og bare mere af det skønne feriehus i Sydfrankrig, Villa Romarine, så vi er nødt til snart at komme tilbage.

Et par i juni

Ankomst fredag i sol og resten af ugen ditto.

Huset, poolen og naturen er i særklasse. Alt er ok fra ankomst til afgang.

Vi håber, at I værter og gæster får mange gode oplevelser fremover.

De varmeste hilsner

Tre familier i august

Hej Jette & Kurt

Tak for en pragtfuld uge! Swimmingpoolen, udsigten, terrassen, petanquebanen, landkøkkenet, grillen! Det hele har været i brug, og vi har slappet af og nydt de skønne omgivelser og hinandens selskab.

Det er et sted, man håber at komme tilbage til en anden gang!

To familier i september

Vi har haft en helt fantastisk uge her i jeres skønne sommerhus.

Grillen har været flittigt brugt, og vi har grillet alt fra franske pølser til Cotes de Boeuf. Vi har plukket figner i haven, og de smagte himmelsk, da vi syltede dem og spiste is til.

På petanquebanen har vi dystet hver dag, hvilket har skabt meget latter.

Solen har skinnet fra en skyfri himmel, og derfor har swimmingpoolen også været flittigt brugt.

Vi håber på et snarligt gensyn med dette skønne sted.

Fire vennepar i April

Kære Jette & Kurt!

Tak for et fantastisk dejligt ophold i jeres vidunderlige hus. Det var svært at finde frem i mørke en sen aften – vores GPS førte os til Merete, der med stor venlighed ledte os til det rette sted.

Mulighederne omkring os er blevet udnyttet til fulde – Bjergvandring til Mont Chauve d’Aspremont, Cap Ferrat, Le Broc og ikke mindst i turene i omegnen, hvor vi fortsatte op på bjerget bag huset, op ad vejen forbi vandværket og stejle bjergskråninger, som endte med en pragtfuld udsigt over hele Nice-bugten.

Som afslutning på ugen lagde vi vejen forbi Nonneklostret på vej til La Forge-restauranten, hvor vi havde en dejlig kulinarisk oplevelse.

Vi har hver gang nydt at vende tilbage til huset med sine flotte terrasser og udsigt.

Anmeldelser på Facebook

Se også vores anmeldelser på Facebook her.

Billeder

Se skønne billeder af huset og området.

Referencer

Læs lidt om tidligere gæsters oplevelser.

Booking

Du booker nemt din næste ferie her.

Kontakt

Skriv til os, hvis du har spørgsmål.