Villa Romarines blog

Ferie og oplevelser i Sydfrankrig

Villa Romarine ferie og oplevelser i Sydfrankrig

ferie og oplevelser i Sydfrankrig Villa romarine

Line på eventyr

Den 22-årige viborgenser Line elsker at rejse. Hun deler ud af sin viden omkring destinationer, oplevelser, tips og trick på hendes blog ’Line på eventyr’.

Hun har et stort kendskab til Provence, som hun kalder sit ”yndlings sted i verdenen”, hvor hun da også vender tilbage år efter år.

Line har skrevet et blog-indlæg omkring Villa Romarine, som vi er meget glade for, og hjemmevant som hun er i Provence kender hun endda et par steder, som vi ikke kendte til, fx et smukt slot og et udsøgt parfumeri.

Læs mere om Villa Romarine og Lines anbefalinger, men også hendes ’Top 5 oplevelser i Provence’.

Det er god læsning for den rejselystne!

Forår og sommeren 2022 er ved at være fyldt godt ud!

Der er også dejligt i Villa Romarine og Provence i vinterhalvåret. Læs mere under ‘Årstiderne’. Her er halvdelen af november og hele december endnu ledigt. I kunne eventuelt holder jul eller nytår rundt om pejsen med udsigt udover poolen og bjerglandskabet?

Husk at der er kun ca. 30 minutters kørsel til kysten strand på den ene side af Villa Romarine (syd) og 1,5 times kørsel til et godt skisportssted på den anden side (nord).

Hvis den uge du gerne ville have haft ikke var ledig i denne omgang, så skynd dig at booke for 2023!

Cykelsæsonen 2021/22 fra Villa Romarine er åbnet :)!

Fra feriehuset Villa Romarine er der masser af gode cykelmuligheder – både for dem på racer og folk på almindelige cykler, som står til rådighed i Villa Romarines garage. En herrecykel, en damecykel, en dame touring-cykel og to mountainbikes.

Her beskrivelse af en skøn cykeltur i én af vintermånederne: Cykeltur fra Villa Romarine til kysten og retur.

Vi cyklede til St. Jeannet på hjul af to franske motionister, så vi var hurtigt i gang :). Så af den gamle vej Ancienne Route de Vence – den er super smuk og uden trafik. Man skal hen i nederste rundkørsel i St. Jeannet og så til højre (mod vest), så kommer man ned over en gammel bro og et fint vandløb, La Cagne, som vi igen ramte nede ved udmundingen i Cagnes-sur-Mer!

I Vence ville vi egentlig have fortsat til maleriske St. Paul, men vi besluttede at tage en omvej over Tourrettes-sur-Loup for at komme af mindre veje og se det genåbnede Auberge de Tourrettes med danske ejere. Vi fik en hyggelig snak med dem, og de åbner for aftenservering 1. marts – det er meget vel et besøg værd.

I St. Paul gjorde vi stop for cappuccino og croque monsieur, inden vi cyklede hele vejen ned til kysten i Cagnes-sur-Mer. Det var skønt at se havet!

Det gik hjemad på de små og rolige, men stejle, veje bag St. Laurent-du-Var. Vi kom hurtigt op i højden og havde langs næsten hele højderyggen udsigt ned til Var-dalen. Vi kom til St. Jeannet igen, købte frisk baguette og pain au chocolat i belønning for vores fine tur og de gode kilometer.

De sidste 5 km hjem til Villa Romarine gik ad den gamle vej “Vieille route de Carros” forbi vingården, videre af den 1,5 km grusvej, og så nåede vi frem til en velfortjent øl hjemme i Villa Romarines egen bar – dog med striktrøje, men udenfor :). Det var en skøn måde at få set noget af området blandet med en god frisk vinterluft.

Fra Villa Romarine videre til Korsika – ferier og oplevelser i Sydfrankrig

Korsika er den sydligste del af Frankrig, I kan besøge. Så skulle I have lyst til at rejse videre efter jeres besøg på Villa Romarine, så kan I tage færgen fra Nice til Ajaccio (Øens hovedstad), Ile Rousse, Golfo Aranci, Porto Vecchio eller Bastia (den travleste færgerute).

Turene tager mellem 5 timer og 10 timer med en smuk udsigt udover Italien og selvfølgelig Korsika.

Alt efter længden af overfarten vil færgerne udbyde forskellige servicer, som egen kahyt, barer, shoppingmuligheder, restauranter, legeområder og nogle af færgerne har sågar swimmingpool.

Find de bedste priser her

Se færgerne herunder:

Korsika er lidt større end Sjælland derfor skal I prioritere, hvad I vil se, da der er masser af spændende attraktioner. Læs mere om Korsika, kendt som skønhedens ø her.Men der er masser af andre gode tidspunkter at besøge Villa Romarine! I den næste måned, oktober er der besøg fra et par børnefamilier i uge 42. Derefter kommer der en gruppe cyklister, der i fire dage skal udforske de lokale bakker og det skønne landskab i baglandet ved Nice.