Ved Nice og omkring feriehuset Villa Romarine finder I fantastiske områder, hvor I kan bruge jeres racercykel og MTB, så hvis I har interesse for cykling, er det oplagt at tage jeres egen cykel med eller leje én dernede. Vi har her skrevet lidt om, hvordan du let kan gøre det.
Find alt relevant information om cykelruter på racer på Facebook-siden for Villa Romarine Cycling:
facebook.com/VillaRomarineCycling
Der er gode muligheder for leje af racercykel ved Nice, både carbon og alu. Reservation foregår via website eller telefon (og de forstår engelsk). Cykelbutikkernes detaljer findes herunder. De kan levere og afhente cyklerne i Villa Romarine.
Skriv blot til cykelbutikken om:
- Tidspunkt,
- Stelstørrelser,
- Alu eller carbon og
- Kliksystem.
Leje af racercykel ved Nice: Vi anbefaler
SPOC – rentaracebike
- W: www.rentaracebike.com
- E: resa@rentaracebike.com
- T: +33 4 93 07 40 44
Bemærk:
Skriv/ring med att. til Lionel, han står for udlejning og taler engelsk. Ved flere cykler giver de nogle gange rabat ved levering og afhentning. Standardprisen er 60 EUR/cykel (2021). De udlejer kun carbon-cykler.
Priser (2021):
Carbon fra 60 EUR/dag
Carbon fra 140 EUR/3 dage
Carbon fra 220 EUR/6 dage
Cycles Camellini
- W: www.rivierabikehire.com
- E: www.rivierabikehire.com/contact-us
- T: +33 4 93 01 04 51
Bemærk:
Skriv med att. til M. Camellini, som står for udlejningen. Han ligger længere væk og kan som regel arrangere levering og afhentning mod betaling, hvis I er en gruppe. Han kan tilpasse pedaler, hvis I gør ham opmærksom på, hvilke pedalsystemer I bruger (Shimano, Look Keo eller andet).
Priser (2018):
Carbon 55-80 EUR/dag
Carbon 155-215 EUR/3 dage
MTB
Der ligger et rigtig godt terræn for mountainbike i naturområdet vest for Villa Romarine. Det er netop i det område, man cykler rundt om den 55 km lange tur på racercykel over Col de Vence. Inden for det område er der ingen asfalterede veje, men kun grusstier og trails.
I kommer bedst hen til terrænet på mountainbike fra St Jeannet eller Le Broc, som ligger 5 km syd henholdsvis nord for Villa Romarine. Der er gode veje og stiger langs bjerget dertil, så den tur vil i sig selv være en oplevelse.
Ruteoptegnelser kan findes her.
Det er et udfordrende terræn, der kan sammenlignes med mountainbike-terrænet på Bornholm – blot med større vider.