Med den skønne natur omkring Villa Romarine og feriehusets helt fantastiske beliggenhed i Sydfrankrig er der rig mulighed for udflugter og uforglemmelige oplevelser i området. Vi har nedenfor samlet en stak anbefalinger til, hvordan I kan få det bedste ud af ferien. Det er anbefalinger til strande, vandreture, museer, markeder, vinsmagninger, kultur, legepladser, cykelture, løbeture og restauranter. Der er noget for enhver smag – store som små – i nærheden af Villa Romarine.
Strande
- Hyggelig og lettilgængelig strand i Cagnes-sur-mer, vest for Nice, 25 min. i bil
- Sandstrand lige ved markederne, butikkerne og promenaden i Antibes og Juan Le Pin, 45 min. i bil.
- Sandstrand med lækker udsigt i Villefrance-bugten, 50 min. i bil.
- Den eksklusive Paloma beach, www.paloma-beach.com, 55 min. i bil.
Markeder
- Cagnes-sur-Mer tirsdag og torsdag.
- Antibes onsdag og lørdag.
- I det lokale område omkring Carros Village. Se: jours-de-marche.fr/06510-carros
- Tourrettes-sur-Loup onsdag. Se: provence-guide.net
- Nice alle dage på Cours Saleya i den gamle by. Mandag antik-marked.
- Der er også mulighed for at tage en smuttur på marked i Italien. Det er fredag i Ventimiglia og mandag samt torsdag i Bordighera.
Friluft
- Vandreture til Carros, Gattiéres, Le Broc og St. Jeannet (lette til middelsvære).
- Vandreture i bjergene (middelsvære og svære)
- Se vandrebeskrivelser i husets infobog og længere nede herunder.
- Dagstur til kløften Gorges du Verdon (1½-2 timer mod Vest).
Vinsmagning
Der er mulighed for at besøge vingårde og smage lokal vin både i nabobyen St. Jeannet og i det kendte vinområde Bellet, som er særligt kendt for deres rosé, der serveres på de fine restauranter i Nice.
Hvis man går fra Villa Romarine af den gamle vej mod St. Jeannet, finder man kort efter Gattieres, den lokale, økologiske vingård (5 km), Vignoble Rasse Saint-Jeannet Vindazur. Find den her på Google Maps her: Vignoble Rasse Saint-Jeannet Vindazur. Her kan man smage og købe deres lækre vin samt andre lokale delikatesser.
Bellet ligger på bakkerne Nord for Nice, som ses direkte fra Villa Romarine på den anden side af dalen. Der kan smages vin i den gamle kirke, som nu er vin-chateau! Find vej dertil: Château de Bellet
Kultur
Mange kendte kunstnere har boet i Cote d’Azur – derfor er der også gode museer ved kysten med deres værker.
Anbefalede museer:
- Musée Picasso i Antibes.
Absolut et besøg værd. Lige midt i Antibes med udsigt mod vandet ligger dette fine museum. Ikke så stort, men overskueligt og med fine værker af Picasso og andre kunstnere, som løbende udskiftes. Entreen er kun 6 EUR. - Fondation Maeght i Saint Paul de Vence.
Et spændende museum med kunstnere som Miró og Giacometti. Især er Mirós labyrint i haven et besøg værd. Museet ligger lige ved byen Saint Paul de Vence, som er en utroligt hyggelig, gammel by, der emmer af kunst.
Entré: 16 EUR. - Musée Matisse i det nordlige Nice
Museet ligger i det fine provensialske hus, hvor Matisse boede i en periode. En god kulturel event, især hvis man har taget turen over bakkerne ned til Nice. - Musée National Marc Chagall i Nice centrum.
Et stort og flot moderne museum med værker af Chagall.
For børn
Skulle det utænkelige ske, at børnene bliver trætte af poolen og alle badedyrene, så er der lidt forskellige legepladser i området, som kan passe godt ind med aktiviteter for de voksne.
Legepladser:
- Legeplads i Carros Village
En god motivation for børnene efter en gåtur forbi klosteret ned til Carros Village kan være et besøg på den lille, fine legeplads. Er det ikke nok, ligger pandekage-restauranten lige ved siden af … :) - Stor legeplads i Carros le Neuf (Carros i dalen)
Lige over for bageren og en lille købmand på vej mellem Carros le Neuf og Carros Village ligger denne fine, åbne legeplads. - Lille fin legeplads i Le Broc
Fint gemt og roligt nedenfor Maison de Mairie (rådhuset) ligger denne fine, hyggelige legeplads. - Stor legeplads i Cagnes-sur-Mer
Lige midt i Cagnes-sur-Mer, overfor turistkontoret og tæt på markedet (for de voksnes indkøb), ligger en meget stor legeplads, der nok vil imponere de fleste børn.
Sport
- Cykelture – se vores ruter, billeder m.m. under menuen Cykling og på vores Facebookside om cykling fra Villa Romarine.
- Skisport i Isola 2000, Auron, Valberg og Limone Piemonte
- Rafting
- Golf
- mv.
Lokale løbe- og vandreruter
Der er mange smukke løbe- og vandreruter omkring Villa Romarine.
Nogle af ruterne går igennem byen, andre en idyllisk olivenlund, eller længere op ad bjerget, men de er alle forskellige i deres stejlhed, underlag og udsigt.
Vi anbefaler disse ruter:
- Olivenlunde på ca. 3 km (let, men stejl ved huset og i olivenlunden)
- Mod Gattieres med god udsigt henover byen og dalen på ca. 5 km (let)
- Henover Gattieres og rundt på ca. 7 km (middel)
- Op til vandledningen og ned til pizzariaet på ca. 6,5 km (middelsvær)
- Forbi Carros Village og med gode trails på ca. 7 km (middelsvær)
- Til toppen i 800 m med udsigt ned i Nice – retur ned over Gattieres på ca. 13 km (svær)
- Helt til den anden side af det golde område over huset på ca. 14 km (meget svær)
Under hvert link kan du få flere detaljer og et satellit-/terrænkort over ruten.
Vandreruter i området (30 min til 1 time fra huset)
Der er mange smukke løbe- og vandreruter omkring Villa Romarine.
Nogle af ruterne går igennem byen, andre en idyllisk olivenlund, men de er alle forskellige i deres stejlhed, underlag og udsigt.
Vi anbefaler disse ruter:
- Cap’Antibes på ca. 2,5 km skønt med vind og bølger. Tidligere kunne man gå hele vejen rundt (let).
- Cap Ferrat inkl. fyrtårn på 6 km, kan også gås hele vejen rundt (let).
- Rute fra Aspremont til Mont Chauve på ca. 6 km (middelsvær).
Under hvert link kan du få flere detaljer og et satellit-/terrænkort over ruten.
Gastronomi
Tag på restaurationsbesøg i fx de lokale byer Carros, Le Broc, Tourrettes-sur-Loup eller i kystbyerne.
Anbefalede restauranter:
- La Forge i Carros Village.
Bedste restaurant lige nede i vores lokale by. - La Mangiuca i Le Broc.
Lille og hyggelig. Ring og bestil Cote du boeuf i forvejen: +33 4 93 20 39 69 (de taler engelsk). - L’arret au Porte i Cagnes-sur-Mer. Skønt lige ud til havnen og meget roligt.
Moderne og hyggelig med 4,9 i rating på Google Maps. - Le bistrot d’Antoine i Nice.
Hyggelig fransk restaurant midt i den gamle bydel. Serverer yderst lækker fransk mad for 10-15 EUR pr. ret. Service og mad i topklasse! Bordreservation er nødvendig: +33 4 93 85 29 57. - La Cave du Fromager i Nice.
God restaurant, hvor man sidder i en rigtig hyggelig og traditionel kælder. Her er lækre retter og stor fokus på ost. Man kan bl.a. få diverse lækre oste – så meget man kan spise – som hovedret. Bordreservation er nødvendig: +33 4 93 13 07 83. - La Voglia i Nice.
Italiensk restaurant, hvor det er godt at sidde udenfor med liv fra gaden. De laver meget lækre pastaretter og har overkommelige priser. Et godt stabilt og centralt sted i den gamle by.
Pizza
Der er pizzeriaer både i nærliggende Carros Village og Gattiérès.
Hos Lou Poumpouille smukt beliggende i Carros Village spiser man godt med lokal stemning og til fornuftige priser.
I Gattiérès ligger både Pizzaria Le Mamon og Toco.
Indkøb
- Der er masser af indkøbsmuligheder, både små lokale og i de franske hypermarches.
- 1,5 km til lokalt supermarked med morgenbrød i Carros Village – åbent alle dage fra kl. 8-12:30 og 16-19:30, søndag kun formiddag.
- Mange større supermarkeder i nabobyerne Gattiéres, St. Jeannet og Carros, og i Lingostiere mod Nice findes det helt store Carrefour og diverse andre butikker fx Decathlon.